Veteranfly nødlander under flyshow i Roskilde

Skrevet af Michael Lauritsen

18/08/2013

Dagens topnyheder

Et tysk veteranfly måtte søndag eftermiddag nødlande under Roskilde Airshow ved lufthavnen i Roskilde. Piloten - en 51-årig tysk mand - kom ikke noget til.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Alarmen gik klokken 15.25.

Flyet er af typen Messerschmidt 104. Et veteranfly fra Anden Verdenskrig.

Angiveligt satte motoren ud, mens det var oppe i luften. Derfor måtte piloten foretage en mavelanding på en nærliggende mark.

SE OGSÅ BILLEDERNE FRA ROSKILDE AIRSHOW HER

Ifølge politiet kom piloten, der var alene i flyet, ikke noget til, mens det straks er mere tvivlsomt med flyet. 

- Vi skal nu undersøge omstændighederne omkring nødlandingen, og havarikommissionen er også på sagen, siger vagtchef ved Midt-og Vestsjællands Politi, Claus Hald Simonsen, til Berlingske Nyhedsbureau.