‘Vi beklager forsinkelsen - der var nogen som ikke orkede at leve længere’

Passagerer på et tog fra Paddington til Plymouth i England blev dybt chokerede over en morbid melding over højtaleren.

- Vi beklager forsinkelsen. Der var nogen, som ikke orkede at leve længere, lød beskeden.

Det skriver Daily Mail

Den hjerteløse besked har fået passagererne til at rase.

- Det er en skændsel, når et medlem af personalet sammenligner en families tab med at folk spilder tid på ferien, lyder det fra Twitterbrugeren Esmée Phillips.

Læs også: Ambulanceredder tog selfies med døde patienter og lagde dem og grove kommentarer på Facebook

Hun studerer til sygeplejerske med speciale i psykiatri og måske derfor, ramte togpersonalets besked endnu hårdere.

- Alle de folk, der sad ved mit bord, tabte kæben i chok. Folk blev stille og kiggede op mod højtaleren. Det, at det blev sagt på sådan en flabet måde var virkelig forstyrrende, siger hun til Daily Mail.

Flere rejsende har siden klaget til togselskabet First Great Western.

- Vi er kede af den gene, som nogle kunder følte i går og kan bekræfte, at episoden er ved at blive undersøgt, siger selskabet.

Dagens Gossip