Vi elsker bankaktier trods krak

»I forhold til sektorens størrelse er andelen af bankaktier høj,« konstaterer Niels Storm Stenbæk, cheføkonom i Finansrådet, i Jyllands-Posten.

Men måske har de problemer, som banksektoren har haft at slås med siden finanskrisen alligevel gjort indtryk. Tilbage i 2007 ejede danske lønmodtagere nemlig 27 procent af den danske banksektor. Desuden er bankaktiernes andel af de private aktiebeholdninger i perioden faldet fra 32 til 14 procent.

Niels Storm Stenbæk tilskriver faldet, at bankerne er faldet relativt mere i værdi, at efterspørgslen har været begrænset, og at der er banker, som er gået ned under krisen. Fra juli 2007 til december 2008 faldt indekset over bankaktier med næsten 75 procent, og markedsværdien er i dag kun godt halv så stor som i 2007.

Aktionærerne kan dog glæde sig over, at antallet af banker, der betaler udbytte i år, er steget fra 8 til 12 sammenlignet med sidste år, skriver Jyllands-Posten.

Aktieanalytiker Christian Hede fra Jyske Bank vurderer, at bankernes store synlighed blandt andet ved at have 3-4 store banker med i C20-indekset, spiller en stor rolle for privatinvestorernes investeringslyst.

Dagens Gossip