Vi er Europas mest efteruddannede folkefærd

En tredjedel af os danskere mellem 25 og 64 år er tilsyneladende omgivet af et imaginært kraftigt magnetfelt, der hver måned suger ny læring og viden til sig.

Ifølge tal fra Eurostat fra september 2012 placerer det Danmark øverst på listen over, hvor meget de europæiske nationer efteruddanner sig. Helt nøjagtig efteruddanner 32,3 procent af danskerne sig efterfulgt af Sverige med 25 procent og Finland med 23,8 procent.

Anne Larson, der er lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, har i en årrække forsket i efteruddannelse. Hun har gennem årene kunnet følge den stigende kurve for danskernes deltagelse i efteruddannelse, og den danske føring i Europa har stort set været konstant i alle år.

»Det kommer faktisk bag på mig, at stigningen er fortsat på trods af krisen. Det er den også i de andre nordiske lande. I Danmark var procenten på 30 i 2008, da krisen kom. Nu er den på 32,3. Det er en lille stigning, men jeg havde ikke regnet med, at den ville stige overhovedet, når krisen kradsede,« siger Anne Larson og tilføjer, at stigningen under krisen måske skyldes, at folk via efteruddannelse vil sikre sig bedre, så de har mulighed for at få et andet job.

»Det kan også være for at vise god vilje over for den nuværende arbejdsgiver, så man kan sige, at efteruddannelse på den måde bliver en sikring af fremtiden. Men jeg håber da også, at folk gør det, fordi de er interesserede i det,« siger Anne Larson, der blandt andet underviser på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitets master i voksenuddannelse.Tradition for efteruddannelse

Der kan ifølge Anne Larson være flere forskellige årsager til, at Danmark har ligget helt i top gennem mange år.

»Man skal være skeptisk i forhold til, hvad folk svarer, for det er meget forskelligt, hvad man tolker som efteruddannelse »inden for de seneste fire uger«, og måske tolker vi flere af vores aktiviteter som efteruddannelse i forhold til befolkningerne i de andre europæiske lande. Men det kan langt fra forklare det hele. Vi har en lang tradition for, at efteruddannelse er noget, vi deltager i,« siger Anne Larson og uddyber:

»Det er påfaldende, at det er de nordiske lande – med undtagelse af Norge der ligger helt i top. Det har noget at gøre med vores store fokus på folkeoplysning og måske også med velfærdsstaten. Det er måske i et miks af det, at man skal finde forklaringen på den høje grad af efteruddannelse i Skandinavien.«

Ifølge undersøgelsen fra Eurostat tager 90,3 procent af deltagerne efteruddannelse i Danmark for at få større viden inden for områder, der interesserer dem. 86,6 procent gør det for at kunne klare deres job bedre, og 63,5 for at opnå viden, de kan bruge til hverdag. 44,5 procent angiver desuden, at de gør det for at møde nye mennesker.

Anne Larson mener, at man skal være opmærksom på den enorme kraft, man finder i at sige, at livslang læring er vigtig.

»Hvis vi siger, at det er vigtigt, så bliver det også vigtigt. Hvis efteruddannelse bliver vægtet højt, betyder det også noget med efteruddannelse, når vi for eksempel søger job,« siger hun og tilføjer, at der er et stort fokus på efteruddannelse rent politisk i Danmark.

I bunden af skalaen, hvor under tre procent af befolkningen efteruddanner sig, finder man: Bulgarien, Rumænien, Grækenland og Ungarn.

Dagens Gossip