Vi er trætte af danskere: Der er kun én nationalitet, der irriterer os mere på skiferien end vores egen

For fulde ved afterski, for flabede i liftkøen eller for klamme, når der hapses pomfritter med fingrene i hotellets fællesbuffet.

Det er ikke underligt, at andre turister irriterer os, når vi er afsted på ferie. Deres grænser er anderledes, og det er deres kultur måske også.

Men der er nogle kulturer, der er mere irriterende end andre. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.005 danske svarpersoner, som den østrigske skisportsregion SalzburgerLand har lavet i samarbejde med Analyse Danmark.

Russerne er dem, der er allermest belastende, synes danskerne. Det svarer en femtedel.

Læs også: Fem eventyrlige steder, som faktisk findes i virkeligheden

På andenpladsen kommer danskerne såmænd selv - men her synes kun fem procent, at visse medborgere burde blive nord for Kruså.

Kvinderne i undersøgelsen lader sig generelt irritere mindre end mændene, som både finder de andre folkefærd mere irriterende og også lader sig irritere mest af forstyrrende forhold på ferien.

På tredjepladsen over mest irriterende folkefærd ligger tyskerne, og resten af listen ser således ud:


1) Russere (20 procent)
2) Danskere (5 procent)
3) Tyskere (4 procent)
4) Englændere (3 procent)
5) Polakker (2 procent) 


Kan du genkende billedet fra din skitur?

Dagens Gossip