Vi fantaserer om vores bedste venners kærester

Det gør 31 procent af danskerne nemlig. Det viser en undersøgelse blandt 10.000 danskere, som Epinion har foretaget for Carlsberg. Men det overrasker ikke sexolog og parterapeut, Rikke Ewald.

- Nej, det er ikke spor overraskende, da vi ofte bruger meget af vores sociale tid med vores venner - og deres partnere følger med i et eller andet omfang, siger Rikke Ewald til Dagens.dk.

Hun uddyber, at man lærer sine venners kærester at kende gennem sociale sammenkomster, hvor man har det sjovt, og hvor der ofte er plads til ganske uskyldigt flirteri.

LÆS OGSÅDanskerne stjæler vennernes eks-kærester

- Og så er der den med, at græsset altid er grønnere på den anden side. Vi ved fra undersøgeler, at knap halvdelen af danskerne har svært ved at leve i et parforhold, siger Rikke Ewald til Dagens.dk.

Hun mener, det er en god ide ikke at være alt for offentlig lige præcis omkring dette aspekt af ens fantasier, da det hurtigt kan koste både parforhold og venskaber.

- Det er meget naturligt at have fantasier om både venner, deres partnere, kolleger og andre tæt på os. Det er jo helt oplagt, at man tænder lidt i smug på nogle af de mennesker, man omgiver sig med. Men det er også ret tabubelagt. Det er generelt set en overtrædelse af de sociale konventioner og normer at bringe seksualiteten ind i disse relationer. Især i forhold til venners partnere. Det er bare ikke comme il faut, siger Rikke Ewald til Dagens.dk.

Dagens Gossip