Vi foretrækker en god bog i sengen fremfor sex

Skrevet af Aller Media

22/09/2013

Dagens topnyheder

Når danskerne kravler under dynen om aftenen finder flertallet mere spænding ved at læse eller se tv end ved at dyrke sex.

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ringsted Dun viser, at hver anden dansker hygger sig med læsning og tv-kiggeri i sengen, mens kun omkring hver tredje bruger deres tid i sengen på at dyrke sex.

- Der er mange forskellige årsager til, at flere vælger at bruge de sidste timer i døgnet på at læse en god bog eller at se et afsnit af yndlings-tv-serien i fjernsynet eller på iPad’en.

- Efter en travl og hektisk dag fyldt med pligter og gøremål kan det virke nærmest uoverskueligt og anstrengende at dyrke sex, og derfor finder mange det nok mere afslappende at læse eller se tv, siger sexolog Vivi Hollænder.

Krimi-dronningen Liza Marklund mener ikke, at livet skal være let. Læs hvorfor på IN.dk

Morgenkaffen på sengen er forsvundet

Selvom vi elsker underholdning i form af bøger og tv, viser undersøgelsen, at vi generelt er meget afholdende med, hvilke andre aktiviteter end at sove, vi foretager os under dynen.

13 procent af danskerne bruger kun sengen til at sove i, og stort set ingen hverken spiser, arbejder, ryger eller surfer på nettet, mens vi ligger i sengen.

Vi betragter med andre ord soveværelset som et sted forbeholdt ro og afslapning, så forstyrrende elementer som internet, mad og arbejde kommer ikke med op i sengen.

- Tidligere dannede sengen og soveværelset for mange rammen om familiehygge og morgenkaffe på sengen, men det lader til, at vi er blevet mere afholdende med, hvad vi tager med ind i soveværelset. Vi oplever, at folk i stigende grad går meget op i deres søvn, og at betingelserne for den bedst mulige søvn er til stede.

- Her spiller elementer som indretning, den rette temperatur, en dejlig seng og gode dyner og puder en afgørende rolle, siger Lene Sand, marketingansvarlig hos Ringsted Dun, som til dagligt rådgiver folk i, hvilke dyner og puder, der passer bedst til deres sovevaner.

Få nøglen til en bedre søvn på IN.dk

Gode tips til indretning af soveværelset

Hvis man gerne vil have mere intimitet, handler det om at skabe den rette atmosfære. Det mener sexolog Vivi Hollænder, der giver gode råd til indretningen af et indbydende soveværelse.

Ifølge hende, er der få, enkle ting, man skal overveje, hvis man vil have, at soveværelset skal indbyde til sex og nærvær:

- Kan varmen reguleres? Mange holder af at sove køligt, men foretrækker en højere rumtemperatur, når der skal elskes.

- Det samme gælder lyskilderne – er der mulighed for at regulere belysningen?

 - Er vægge og udsmykning behagelige at kigge på – eller forstyrrer det øjne og tanker midt i elskoven?

- Sengen skal passe til din krop og være god både at sove i og elske i. Ikke mindst skal dyner, puder og sengetøj føles så bløde og rare, at man fristes til at tage tøjet af.

Af Juliane Olsen, IN.dk/NewsDesk, Aller Media