Vi forstår kun simple kostråd

Og kommer der konkurrerende råd og vejledninger på banen, bliver vi helt forvirrede.

Danskernes kostråd – lige nu har vi otte af slagsen – skal moderniseres og tilpasses den nyeste forskning på området. Derfor har Fødevarestyrelsen bedt Aarhus Universitet analysere, hvordan de gamle kostråd egentlig er blevet opfattet.

Det viser sig, at danskerne har nogenlunde styr på de officielle anbefalinger, som f.eks. lyder »Spis frugt og grønt – 6 om dagen« og »Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager«. De fleste af de personer, der har deltaget i undersøgelsens kvalitative interviews, kunne således nævne halvdelen af de otte kostråd, og et råd som »Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen« var uhyre kendt, måske godt hjulpet på vej af de massive Minna og Gunnar-kampagner, der kørte i TV for nogle år siden:

»Overordnet har danskerne en fin forståelse af de officielle kostråd, men kendskabet var tydeligt størst til de af kostrådene, der har været kørt intensive kampagner på. Vi kan se, at rådene helst skal være meget simple og meget præcise, og der må ikke være flere elementer, der blandes sammen i et råd,« siger Inge Hummelshøj Hansen, videnskabelig assistent ved MAPP-centret, der har udarbejdet analysen.

For eksempel bliver danskerne forvirret over kostrådet »Spis varieret og bevar normalvægten« – for hvad vil det egentlig sige at spise »varieret«? Og er rådet egentlig ikke to forskellige budskaber i et?

Andre ønsker at få meget direkte anbefalinger med præcise anbefalinger af, hvor mange stykker frugt, man bør spise dagligt, og hvor mange grøntsager. I dag lyder rådet på seks styk frugt eller grønt om dagen, men er det så fint, hvis man spiser seks æbler?

Flere af de interviewede peger i undersøgelsen på, at et råd ala »Køb kun kød med x pct. fedt« kunne være dejligt praktisk.

Kostrådet »Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag« var det mest omdiskuterede blandt de interviewede. Mange danskere opfatter det tilsyneladende som lidt af en anakronisme, et levn fra en »sovs-og-kartofler«-tid. Mange af undersøgelsens respondenter havde tværtimod – påvirket af diverse slankekurs-mode – fået den opfattelse, at man skulle undgå kulhydrater som ris og kartofler.

»Det var et af de kostråd, der skabte allermest uenighed og forvirring. Der er i det hele taget stor forskelle på folk. Nogle har styr på den seneste viden, andre har knap fat i hovedbudskaberne,« siger Inge Hummelshøj Hansen.

Rapporten peger også på nogle af de barrierer, danskerne oplever, selv om de selv ønsker et sundt liv. Mange synes, det er dyrt, besværligt og kræver et særligt overskud. Dette kan afhjælpes med mere information og større tilgængelighed, skriver forfatterne bag rapporten.

De officielle kostråd, som Fødevarestyrelsen udarbejder, er de »folkelige« udgaver af Nordiske Næringsstof Anbefalinger, som Nordens førende fødevare- og ernæringsforskere bliver enige om. Disse er netop blevet revideret, og derfor kan danskerne se frem til også at få justeret de statsautoriserede gyldne - og meget enkle - leveregler.

Dagens Gossip

Dagens TV