Vi gider ikke have svigermekanikken med på ferie

Sommerferien er så småt begyndt, og de danske børnefamilier pakker biler og kufferter i al hast for at vende næsen stik syd for at dase i varmere luftlag.

Men det er ikke hele familien, der er velkommen, når familien Danmark tager på ferie.

En ny undersøgelse fra Codan Forsikring viser, at næsten hver femte dansker foretrækker at holde ferie uden svigerforældrene.

Den eneste kategori i undersøgelsen, der er mere upopulær at medbringe på feriedestinationen end svigermekanikken, er, måske forståeligt nok, kollegerne.

- Når vi skal på ferie, vil vi gerne slappe af, og vores undersøgelse kunne tyde på, at danskerne ikke mener, det er særligt afslappende at have svigerfamilien med - eller kollegerne, for den sags skyld, siger Pernille Dahl, produktspecialist hos Codan, om undersøgelsen.

Dagens Gossip