Vi kan lide lettere brugte boliger

Pragmatiske boligkøbere tænder på nyere huse, der ikke kræver den helt store renovering eller vedligehold. Men omvendt set vil vi gerne spare de ekstra kroner, et nybygget hus koster og i stedet lade os nøje med en lettere brugt model.

Over det seneste fem år er huse, der er makismalt fem år gamle blevet solgt for 2,6 millioner kroner i gennemsnit. Der er ca. 100.000 kroner at spare ved at vælge et hus, der er bygget i 00’erne, og hele 400.000 kroner at spare på huskøbet, hvis huset er fra 90’erne. Lettere brugte huse er altså en god forretning for den prisbevidste forbruger.

Sommerhusstrid: Øst- mod Vestjylland

Der er dog endnu mere at spare på de evigt populære parceller fra 60’er- og 70’erne. De kan købes for ca. 1,75 millioner kroner.

- Meget tyder på, at boligkøberne – hvis de har råd – gerne vil have nyere huse og slippe for for meget vedligehold og modernisering. Omvendt set tænker mange nok, at huset ikke behøver at være spritnyt, og så bliver boligerne fra 90’erne et godt kompromis, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk om 90’er-husenes popularitet.

Rift om 90’er husene

Mens huse fra 60’erne og 70’erne  ubetinget udgør den største andel på boligmarkedet, forholder det sig alligevel sådan, at det er husene fra 90’erne, der sælges hurtigst. 198 dage tager det i gennemsnit at sælge en 90’er-villa, mens de supersælgende 60’er og 70’er-villaer typisk ligger til salg i små 14 dage ekstra.

Prisnedslagene er også små på villaerne fra 90’erne og 00’erne. Her ligger rabatten på 4,2 procent. De nybyggede boliger bliver solgt med 5,1 procent i rabat, mens der bliver givet lidt ekstra rabat på 60’er og 70’er-husene.

Godt brugte boliger trækker ikke

Boliger, der er bygget før 1900 har den længste salgstid og bliver solgt med generøse 8,7 procent i nedslag. Samtidig er det de boliger, der i koster mindst i kroner og øre. De over 100 år gamle huse har en gennemsnitlig salgspris på 1,5 millioner kroner.

Mange boligkøbere kan være nervøse for at købe et hus, der er over 100 år gammelt, der både kan kræve en planlagt modernisering og energirenovering, men som også kan byde på uforudsete udgifter til vedligehold. Men de gamle huse er stadig de billigste på markedet, og de har trods alt bevist, at de har kunnet holde sig stående så længe.

Her er udviklingen gået stærkest på boligmarkedet de seneste fem år

Og så har de gamle huse tit en anden charme, der appellerer til et andet segment en nybyggeriet i stramme linjer og store åbne rum.

Andelen af huse bygget før år 1900 fylder en del på boligmarkedet. 6,4 procent af de villaer og rækkehuse, der blev solgt over det seneste år, var bygget før år 1900. Det er en lige så stor andel som huse bygget i 00’erne.

Af boligsiden.dk.

Dagens Gossip