Vi Unge søger piger til Covergirl 2014

Pigebladet Vi Unge går snart i gang med at finde piger, der har potentiale til at komme på forsiden.

Det sker i Covergirl 2014. Konkurrencen er startet i denne uge, hvor piger kan uploade et billede af sig selv.

Piger kan også deltage i det lokale storcenter i Vejle, Lyngby, Randers, Kolding eller Slagelse, hvor du kan få taget billedet af bladets fotograf, møde Vi Unge-redaktionen, møde Unique Models og få en snak med dem omkring livet som model.

Vi Unge søger efter piger mellem 12 og 18 år og der lægges vægt på, at du er lige så smuk indeni som udenpå. Skønhedsfejl gør ikke så meget. Du skal have en fantastisk udstråling og være en glad og sød personlighed, skriver pigebladet.

100 piger bliver udvalgt, som der kan stemmes på. De 25 piger, der har fået flest stemmer, går direkte i semifinalen, hvor dommerpanelet vil udvælge de fem finalister. Selve vinderen finder dommerpanelet til Covergirl finalefesten den 23. maj.

Her kommer Covergirl

Lørdag d. 8. marts: Bryggen, Vejle kl. 11.00 - 14.00

Lørdag d. 22. marts: Lyngby Storcenter, Store Torv kl. 11.00 - 14.00

Lørdag d. 29. Marts: Randers Storcenter kl. 11.00 - 14.00

Søndag d. 30. marts: Kolding Storcenter kl. 11.00 - 14.00

Fredag 4. April: Vestsjællands Centret kl. 16.00 - 19.00

Dagens Gossip