Vi vil have restaurant og gratis WiFi på hotellet

Hoteller findes i mange forskellige afskygninger, og derfor varierer de faciliteter, som hotellerne tilbyder deres gæster, også fra den ene ende af spektret til det andet. En undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com har klarlagt, hvilke faciliteter danskerne foretrækker, når de er checket ind.

Hold dig opdateret om alt om ferie på Dagens Ferie - Klik her

På førstepladsen ligger hotellets restaurant (43 procent), derefter gratis WiFi (42 procent) efterfulgt af pool (40 procent) På fjerdepladsen peges der på røgfrie værelser (36 procent) og på femtepladsen ligger mulighed for at gå i spa-/wellnessområde (25 procent).

Således er det faciliteter, der efterhånden er blevet mainstream på rigtig mange hoteller, der ligger på top 5 listen over favoritfaciliteter.

- Det er rigtig godt at se, at gæsterne sætter størst pris på det, som vi har mulighed for at tilbyde på rigtig mange hoteller. At det kun er få, der peger på fx cykeludlejning som foretrukne facilitet er måske ikke så overraskende. Rigtig mange turister benytter sig nemlig af offentlig transport og gåben, når de skal transportere sig på ferien, fortæller Yvonne Bonanati fra Hotels.com.

Læs også: Europas 4 bedste spa- og wellnesshoteller

Der er tilsyneladende forskel på, hvilke af faciliteterne man sætter størst pris på, alt efter hvor i landet man bor. Knap hver anden sjællænder (48 procent) sætter størst pris på gratis WiFi, mens fynboer (43 procent) og jyder (47 procent) har hotellets restaurant som deres favorit.

Dagens Gossip