Vi vil have sundere fastfood

I undersøgelsen svarer 78 procent, at de ønsker »flere sunde alternativer - især fedtfattig fastfood«.

Det betyder imidlertid ikke, at danskerne spiser mindre fastfood. Tværtimod svarer 60 procent af de omkring 800 adspurgte, at de spiser fastfood mindst en gang om måneden. Flere vil endda gøre det oftere, hvis det blev sundere og smagte bedre.

»Det bekræfter, at der et marked for sund fastfood, siger Gitte Gross, afdelingschef for ernæring ved DTU Fødevareinstituttet, til dr.dk.

Gitte Gross er leder for SpisVel-projektet, som har til formål at udbrede sundere fastfood.

Flere fastfood-forhandlere har i den forbindelse indvilliget i, at gøre menuen mere fedtfattig, herunder Q8, Statoil, DSB og McDonald.

»Det, der især gør en forskel er, at man nu kan vælge at få frisksmurte sandwich på Q8 og Statoil. De har helt klart investeret noget for at imødekomme forbrugernes ønsker på det her område,« siger Gitte Gross.

»Men der skal flere grønsager i, og der er stadig for meget fedt,« tilføjer hun.

Finansieringen til SpisVel-projektet kommer fra det såkaldte GUDP - Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram.

Dagens Gossip