Viborg HK kæmper sig til håndboldsejr

Skrevet af admin

10/01/2015

Dagens topnyheder

Viborgs HK hentede sejr på 27-25 og to point mod SK Aarhus i kvindernes håndboldliga lørdag eftermiddag.

Men det var slet ikke så let, som man skulle tro i en kamp mellem ligaens nummer to og nummer otte. Slet ikke

For selv om Viborg førte 15-10 ved pausen, bed gæsterne fra SK Aarhus fra sig i anden halvleg. Mette Tranborg var som altid stærk for gæsterne, og det blev uafgjort midt i anden halvleg.

Viborgs træner, Christian Dalmose, var heller ikke tilfreds med sine spillere, som han ikke mente leverede nok.

Derfra strammede Viborgs kvinder igen grebet, og endte altså med en sejr på to mål, selv om hjemmeholdet måtte undvære Maria Fisker i slutminutterne. Hun faldt og slog tilsyneladende hovedet få minutter før tid.

Viborg har 22 point for 14 kampe og er på andenpladsen i ligaen efter Team Esbjerg.

SK Aarhus er fortsat nummer otte.

/ritzau/