Viborg trækker holdet

Derfor har man nu besluttet at trække herreholdet ud af den bedste liga og vil i stedet for lade dem starte forfra i 2. division.

Viborg har igennem de seneste måneder forsøgt at redde mændene og finde en model, der kunne sikre holdet på et forsvarligt økonomisk grundlag.

- Det er ikke lykkedes, og med et fåtal af spillere på kontrakt i den kommende sæson, har klubben af hensyn til en fair og sportsligt acceptabel afvikling af herreligaen derfor truffet den nødvendige konsekvens at trække holdet efter gældende regler i DHF, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Viborg var ellers i dialog det brasilianske håndboldforbund, der gerne ville bruge det danske hold som rugekasse for det fodboldelskende lands bedste håndboldspillere frem mod OL på hjemmebane i 2016. Men det var ikke muligt før begyndelsen af 2014, og derfor er det projekt droppet.

- "Det er ærgerligt, at det ikke lykkedes at få projektet på plads, men vi er simpelthen løbet tør for tid. Det vil ikke være fair for de øvrige klubber eller vores egne spillere, at gennemføre en halvsæson, hvor vi ikke vil kunne stille med en trup, der tilnærmelsesvis kan være konkurrencedygtig. Derfor har vi besluttet at starte forfra i 2. division, hvor vi ser en spændende udfordring i at bygge et helt nyt koncept op omkring herrehåndbolden. Vi vil meget gerne bidrage til talentudviklingen i dansk herrehåndbold, sådan som vi også tidligere har gjort med stor succes, og vores håb er, at det på sigt vil kunne ske fra 1. division, siger Viborg HKs afgående direktør, Peter Cassøe.

Den tidligere toptræner Lars Friis Hansen kommer til at stå i spidsen for Viborg-holdet, der primært vil have fokus på at udvikle nye talenter i samarbejde med Sports Academy Viborg.

Der er fortsat fem spillere på kontrakt med Viborg. Det er Linus Persson, Elijan Dzankovic, Stefan Nielsen, Nicolaj Danefeld Hansen og langtidsskadede Rasmus Overby. De er som udgangspunkt en del af 2. divisionsholdet, men Viborg vil ikke stå i vejen, hvis de fem spillere ønsker at skifte arbejdsgiver.

Viborg sluttede på niendepladsen i den forgangne sæson.

Dagens Gossip