Videnskab: Superhjerners hukommelse kan også snydes

Syndromet blev ikke beskrevet af videnskaben før 2006: Hyperthymesia.

Bag navnet gemmer der sig en lille gruppe mennesker med ekstremt god selvbiografisk hukommelse.

Der er ikke tale om folk med fantastiske evner til sådan noget som hovedregning eller huskespil. I almindelige hukommelsestests er disse mennesker ofte helt normale. Men når det kommer til episoder fra deres eget liv, er sagen helt anderledes. Det skriver Videnskab.dk.

En person med hyperthymesia kan for eksempel huske, hvad han spiste til frokost onsdag den 21. januar 1998. Eller om det virkelig var ham eller dig, der tog opvasken efter julemiddagen i 1985.

Læs også hos Videnskab.dk: Kan vi slette dårlige minder?

En undersøgelse fra 2012 viste, at de hyperthymesia-ramte huskede korrekt i hele 97 procent af tilfældene. Derfor har forskere spekuleret på, om superhuskerne mon skaber minder på en anden måde end os andre.

Hvis det er tilfældet, kunne det jo være, at deres erindringer er mere pålidelige og mindre foranderlige end vores. Er superhuskere i så fald beskyttet mod falske minder?

Nu har Lawrence Patihis, Elizabeth Lofthus og deres kollegaer ved University of California undersøgt sagen. Både gruppen af superhuskere og en tilsvarende flok af 'almindelige' mennesker blev udsat for eksperimenter, hvor der var lagt op til, at falske erindringer let kunne dannes.

Læs også hos Videnskab.dk: Findes der fotografisk hukommelse?

Resultaterne viste overraskende nok, at der kun var tale om en ganske lille forskel mellem personer med superhukommelse og kontrolgruppen. Superhuskere er altså lige så udsatte for falske minder som alle mulige andre, viste det sig.

Dagens Gossip