Videnskabeligt: Hvorfor kan kanel være farligt?

Og kanel bliver strøet, det gør grøden sød ... I denne søde juletid krydrer vi alting med kanel lige fra kager og brød over risengrød og havregrød til gløgg og te.

Kanel er vel julens vigtigste krydderi, men hvordan det blev sådan, fortaber sig i risengrøden. Ifølge ph.d.-studerende i historie Caroline Nyvang, har forsket i kogebøger fra 1616 og frem til i dag, opnået sin særlige status ved at være en sjældenhed i gamle dage:

»Når kanelen har haft så stor betydning for den danske julemad, skal det ses i forlængelse af, at kanel blev importeret langvejsfra, havde en pebret pris og dermed automatisk blev forstået som noget dyrebart og fornemt,« fortæller Caroline Nyvang fra SAXO-Instituttet på Københavns Universitet.

Læs alt om skidt og kanel i hele artiklen hos Videnskab.dk.

Kanel var altså dyrt og fint i gamle dage, men det er det jo ikke længere i dag, så der må være en anden grund til, at vi stadig har hang til det i december.

»Når kanelen har været i stand til at overleve i den danske julemad, skal det nok forklares med, at de stærke smagsindtryk, julemaden er præget af, vækker minder om forgange års jul og dermed skaber en form for kontinuitet,« siger Caroline Nyvang.

I julen lever danskerne tilsyneladende efter mottoet 'kanel er godt – meget kanel er meget godt', men faktisk er der grænser for, hvor meget kanel der er sundt at spise.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor kan man ikke sluge en skefuld kanel?

Kanel indeholder nemlig et kemisk stof, kaldet kumarin, der i tilstrækkeligt store mængder er skadeligt for os, fortæller Kirsten Pilegaard, der er seniorrådgiver og ansat på Afdelingen for Toksikologi og Risikovurdering under DTU Fødevareinstituttet.

I dyreforsøg har et indtag af kumarin givet forskellige negative påvirkninger, primært leverskader, og også effekter på nyrerne, så organerne ikke virker, som de skal.

Kumarin i store doser har vist sig at være giftigt for rotter, men i de doser, man indtager fra kanel, er det ugiftigt for langt de fleste mennesker.

Det omsættes af leverenzymet, CYP2A6, til et afgiftningsprodukt, 7-hydroxycoumarin, som kroppen siden udskiller med urinen.

Læs også hos Videnskab.dk: Får jeg lort i næsen, når det lugter af bæ?

Dagens Gossip