Video: Agnes Obel giver optakt til nyt album på Smukfest

Publikum på årets festival i Skanderborg kan glæde sig til en helt særlig premiere. For første gang giver Agnes Obel koncert på en dansk festival. Det sker på søndag klokken 14 på Bøgescenen.

Koncerten i Skanderborg er en appetitvækker til udgivelsen af Agnes Obels andet album, ”Aventine”, der er på gaden 30. september.

Stor turné i Europa

Agnes Obel drager til efteråret ud på en omfattende og flere måneder lang Europaturné, der bringer hende til blandt andet Frankrig, Tyskland, Belgien, Holland, Storbritannien, Italien - og naturligvis Danmark.

Efterfølger til gigantsucces

”Aventine” bliver udgivet på det internationale pladeselskab Play It Again Sam. ”Aventine” er efterfølgeren til Agnes Obels kritikerroste debutalbum ”Philharmonics” (2010), der har solgt 450.000 eksemplarer i Europa.

Albummet fik platin i Frankrig og Belgien, guld i Holland og fem gange platin i Danmark, hvor hun i 2011 modtog fem priser ved Danish Music Awards.

Skabt i Berlin

Agnes er oprindelig fra København, men har boet i Berlin siden 2006. Og det er i Berlin, ”Aventine” er optaget i hendes eget Chalk Wood Studios i perioden januar til maj i år.

Ligesom ”Philharmonics” er det nye album skrevet, arrangeret og produceret af Agnes, som står for sang og piano. Anne Müller, som også spiller med den tyske musiker og komponist Nils Frahm, spiller cello, og Mika Posen fra den canadiske gruppe Timber Timbre spiller violin og viola på numrene ”The Curse”, ”Pass Them By” og ”Fivefold”.

Desuden spiller Robert Kondorossi fra Berlin-bandet Budzillus guitar på ”Pass Them By”.

Du kan se en teaser fra det nye album længere nede på siden......

Turné

18.10.13 DE      Oldenburg Kulturetage

19.10.13 NL      Amsterdam Paradiso

21.10.13 UK     London Union Chapel

22.10.13 UK     Bristol Colston 2

23.10.13 IE        Dublin Vicar Street

24.10.13 UK     Glasgow CCA

28.10.13 DK      København – Det Kongelige Teater (billetsalg starter d. 12. august via Billetlugen.dk)

31.10.13 DE      Frankfurt Heilig Geist Kirche

01.11.13 B         Brussel Cirque Royal

02.11.13 LUX   Esch Rockhal

04.11.13 DE      Freiburg Jazzhaus

05.11.13 IT        Milano Teatro Martinitt

07.11.13 DE      Stuttgart Theaterhaus

08.11.13 DE      Heidelberg Heiliggeistkirche (Enjoy Jazz Festival)

09.11.13 CH      Zurich Kaufleuten

10.11.13 CH      Zurich Kaufleuten

12.11.13 DE      Erlangen E-Werk

13.11.13 DE      Køln Kulturkirche

14.11.13 DE      Dortmund Konzerthaus

21.11.13 F         Bordeaux Femina

22.11.13 F         Rennes Opera

23.11.13 F         Rouen le 106

24.11.13 F         Lyon Auditorium Lumière

30.11.13 F         Roubaix La Piscine

01.12.13 F         Caen Theatre d'Herouville (Festival Les Boreales)

02.12.13 F         Paris Trianon

03.01.14 DE      Berlin, Philharmonie

Dagens Gossip