Video: Cliff Richard gæster Danmark

Skrevet af Elo Christoffersen

02/10/2013

Mest læste i dag

I forbindelse med Cliff Richards 55 års jubilæum giver sangeren koncerter i Odense, Herning, Aalborg og København. Sidste gang han gav koncert i Danmark var i 2009, da han i genforening med The Shadows gav koncerter i København, Aalborg og Odense.

Cliff Richard har i løbet af sin karriere solgt over 250 millioner albums og er med sine 123 single hits den eneste sanger, der har toppet de britiske hitlister gennem fem sammenhængene årtier. Hans mest kendte hit er debutsinglen ’Move It’ fra 1958, som han udgav sammen med The Shadows.

Han har vundet tre Brit Awards, hvoraf den seneste var den prestigefyldte Lifetime Achievement Award for hans bidrag til musikken gennem flere årtier. I 1995 blev han den første sanger, der blev slået til ridder af den engelske Dronning Elisabeth II, og i 2012 optrådte han også til Dronningens Diamond Jubilee koncert.

Senere samme år fik han det ærefulde hverv at være fakkelbærer til åbningsceremonien til OL i London.

Læs også: Cliff Richard på vej med album nummer 100

Til november udgiver Cliff Richard albummet ’The Fabulous Rock ’N’ Roll Songbook’, der er en hyldest til rock ’n’ roll genren og til kunstnere som Elvis Presley, Little Richard, Chuck Berry og Buddy Holly.

Siden Cliff Richard udgav sit debutalbum i 1959, er det blevet til 46 studiealbum, 7 soundtracks, 11 livealbums og 25 opsamlingsalbums, hvilket gør ’The Fabulous Rock ’N’ Roll Songbook’ til hans udgivelse nummer 100.

Cliff Richard giver koncert i Odense, Herning, Aalborg og København i maj måned 2014. Billetter kan købes hos billetlugen.dk.

Gense nogle af musikvideoerne med Cliff Richard nedenunder...