Video: Fisker fanger haj - sætter den fri og svømmer med den

De fleste med en smule forstand på lystfiskeri kender formentlig begrebet 'catch and release'. Men en gruppe fiskere i Florida, USA har taget metoden til et helt nyt niveau.

Gruppen var med firmaet Gasparilla Big Game på fisketur, da en 136 kilo tung tyrehaj bed på krogen. Da den store haj var halet ind til båden, fjernede de krogen fra gabet. Men på det tidspunkt var rovdyret så afkræftet, at den ikke kunne svømme væk, skriver Huffington Post.

SE OGSÅ: Her er ni vilde hajangreb

Derfor sprang en af gutterne i baljen for at hjælpe. Det hele blev fanget på video.

- Den kan vende sig om og smadre dig, råber en af mændene i videoen, som er uploadet til YouTube.

Kun iført badeshorts, briller og snorkel ligger den frygtløse fisker i vandet sammen med hajen, mens han langsomt skubber den fremad.

Følg Dagens.dk på Facebook - Atid gratis nyheder og underholdning

Ifølge Florida Fish and Wildlife Conservation Commission får det iltholdigt vand til at bruse over gælderne, hvorved fisken kommer sig hurtigere. 

Og det lykkedes. For til sidst svømmer tyrehajen væk.

- Se - det er catch and release, råber en af de andre fiskere.

Tyrehajer er - sammen med tigerhajer og hvidhajer - vurderet til at være farligst for mennesker. 

SE VIDEOEN HER:

Dagens Gossip