Video: Hun er 76 år og verdens ældste mor

Skrevet af Alexander Klemp

26/01/2015

Mest læste i dag

India Times fortæller om den 76-årige Omkari Singh fra Indien, som i 2008 overraskede alt og alle, da hun nedkom med et tvillingepar. Drengen Akashvani og pigen Barsaat, som desværre gik bort som fire-årig.

Hun og hendes 89-årige mand, Charan Singh, kæmper lidt med at holde trit med deres nu seks-årige søn, som eftersigende skulle være ligesom alle andre seks-årige drenge. Legesyg og sprængfuld af energi. 

Men selvom det ældre ægtepar blev velsignet med et barn, så har det ikke været en dans på roser at nå dertil. På grund af deres høje alder, var de nødt til at få hjælp fra et laboratorie, og det var ikke billigt. De måtte sælge deres bøfler, optage lån i deres ejendom, bruge hele deres livsopsparing og tage et kreditlån for at få midler til proceduren. I alt cirka 60.000 kroner, som er en mindre formue i Indien. 

Ydermere, så kæmper Omkari meget med at passe den aktive Akashvani.

- Jeg kan ikke bade ham ordentligt. Det er svært at klæde ham på, løbe rundt og give ham mad,- fortæller hun. 

De kontroversielle forældre har også mødt en del modstand i deres landsby og på internettet for at få børn i så sen en alder.

- Jeg ville være mor, som alle andre. Hvem vil dog bo i det her hus, og ikke have børn?- siger hun videre.

Omkari håber, at hun lever længe nok til at se Akashvani blive gift. Hun har arrangeret, at hendes voksne datter passer ham, når hun selv går bort.

Se videoen om verdens ældste mor herunder.