Video: Hundehvalp overlever køretur i bilmotor

Skrevet af Ann Katrine Warren

06/07/2013

Dagens topnyheder

På nærmest mirakuløs vis blev en hundehvalp reddet ud af en bil, hvor den havde siddet gemt i motoren, mens bilen kørte adskillige kilometer.

Det var en par fra Florida, som holdt ind til siden, da de bemærkede, at deres bil havde fået en mislyd. Stor var deres overraskelse, da de under motorhjelmen opdagede en lille sort hundehvalp.

Hvalpen sag fastklemt mellem styretøjet og en aksel, men den var i live. 

Følg Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder og information

Parret havde kørt cirka 16 kilometer i bilen, inden de stoppede op og undersøgte, hvad der var galt. Men det er uvist, hvornår hunden er hoppet ombord. Det skriver Sky News.

Brandfolk fik reddet den lille hund ud. Den havde det varmt og var dehydreret, men ellers havde det ikke fået en skramme.

SE DEN UTROLIGE VIDEO HER