Video: Inspirerende dreng uden ben laver sjov zombie-joke

Skrevet af Lotte Sørensen

14/12/2013

Dagens topnyheder

Livet er fyldt med udfordringer, når man er født uden ben og mangler en arm. Men Nick Santonastasso lader sig ikke slå ud af sit handicap. I stedet spreder han glæde og inspiration på nettet, hvor han lægger videoer ud af sig selv, hvor han laver sjove jokes, synger sange eller taler til sine fans.

I den seneste serie af videoer jager han en skræk i livet på intetanende kunder i et supermarked i sin såkaldte zombie-prank. Her har han droppet sin kørestol og følger efter folk, mens han slæber sig afsted på gulvet og laver zombie-lyde.

Læs også: Handicappet fortørnet over Bilka: Skulle løbe om kap for at få en Playstation 4

Videoerne har fået hans fans til at starte en underskriftsindsamling for at skaffe ham en rolle i tv-serien Walking Dead, der handler om zombier.

- At inspirere og underholde på samme tid. Det er et drømmejob. Tro mig venner, der kommer masser af sjovt indhold snart. Tak, skriver han til sine fans.

I 2010 lærte han at gå med benproteser, og er siden kommet på hans skoles wrestlinghold, skriver nj.com.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Se nogle af hans sjove videoer herunder.