Video: Lars Jacobsen fælder tv-vært med knopperne forrest

Skrevet af Michael Lauritsen

08/05/2013

Dagens topnyheder

Havde det været i kampens hede, så havde der nok været rødt kort til FC Københavns anfører, Lars Jacobsen.

Men, når man lige har landet det danske mesterskab, så kan man som regel tillade sig lidt mere.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Efter 0-0 på Brøndby Stadion kunne FC København søndag fejre guldet i fjendens hule. Men om det var sejrsrusen eller procenterne fra de sponsorerede øl, som fik Lars Jacobsen til at handle, som han gjorde, står indtil videre hen i det uvisse.

Men i hvert fald valgte han at sætte en decideret herretackling ind på DR Sportens vært, Peter Møller, som var i færd med at forberede et interview med Nicolai Jørgensen. 

Lars Jacobsen tog et gevaldigt tilløb og kastede sig ned i benene på Peter Møller, som røg en tur i græsset. 

En grinende Peter Møller forsøgte efterfølgende at spænde ben for Lars Jacobsen, som dog var for hurtig til, at det kunne lykkedes.

Det hører naturligvis med til historien, at de to har spillet sammen i FC København fra 2004 til 2005.

Videoen er nu gået viralt og bliver delt i stor stil på Facebook. Se den her: