Video: Nickelback besøger Radio 100 og giver koncert i Forum

Nickelback kommer i dag klokken 14.30 forbi Radio 100 for at sende populære rocktoner ud mod lytterne, inden de om aftenen tager udvalgte fans med til deres livs musikoplevelse under koncerten i Forum.

Sammen med resten af Nickelback overtager Chad Kroeger Radio 100 studiet, for at spille deres største hits – og give lytterne indblik i deres inspirationskilder. Nickelback vil under den timelange session besvare lytternes spørgsmål, inden de tager en række af Radio 100’s heldigste lyttere med ind til en unik backstage oplevelse ved koncerten i et tætpakket Forum i København.

Læs også: Nickelback vender tilbage til København

Forsanger Chad Kroeger glæder sig til et gensyn med de danske fans, som også har savnet den canadiske kvartet efter deres besøg i Falkoner Salen i september 2012:

- Vi blev overvældet af det store antal af mennesker, der kom for at se os. Vi er siden blev oversvømmet med anmodninger om at komme tilbage - og vi elsker at spille i Europa.

Koncerten i Forum er et led i deres ”The Hits Tour”, der giver deres talrige fans det bedste fra syv albums, som den 8. november bliver til otte, når Nickelback udgiver ”The Best of Nickelback Volume 1”.

I dag 12 år efter den første single rockede de amerikanske hitlister kan bandet se tilbage på en fantastisk karriere og mere end 50 millioner solgte albums. Nu gæster Nickelback igen Danmark for at skrue Forum op til kogepunktet.

Bliv ven med Dagens.dk - Altid gratis nyheder og underholdning

Nickelback blev dannet i Canada tilbage i 1995. Navnet kommer fra forsanger Chad Kroegers bror, som arbejdede i en café i byen. Hver gang han gav kunder penge tilbage, sagde han: ”Here’s your nickel back”. Den internationale musikscene blev indtaget med nummeret ”How You Remind Me”, mens succesen blev fulgt op af melodiske rock-klassikere som ”Someday”, ”Photograph” og ”Rockstar”.

Du kan lytte med i eftermiddag klokken 14.30, når Nickelback gæster Radio 100.

Gense videoer med Nickelback nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV