Video: På kælk i Randers

Randers har mange byparker og et kuperet terræn, der gør en kælketur til det oplagte valg i fritiden på en snedækket dag.

Her er et par tips til, hvor du finder den gode kælkebakke i Randers, sammen med en video fra en af de populærer bakker.

•På Gudenådalens bakkeskrænt blev Vestparken etableret i 1914-15. Vestparken, der i dag ligger overfor både AutoC Park og Arena Randers, blev lige fra etableringen kendt i hele Jylland for den lange og farlige kælkebakke. Den blev dog afkortet ved etablering af Parkboulevarden i 1938. I dag har Vestparken stadig byens bedste kælkebakke på grund af både højde og længde. Området ved parken har hele to kælkebakker. En ud mod Parkboulevaren og en bakke inde i selve parken.

•På Gl. Hadsundvej skråt over for Hadsundvejens Skole ligger der en mindre kælkebakke. På trods af størrelse kan det her lade sig gøre at få meget fart på. Kombinationen af en stejl og lang stigning kompenserer for størrelsen af kælkebakken.

•Den mest imponerende kælkebakke og en af de populæreste i Randers er vel nok Egebakken ved rundkørslen Østervangsvej/Dragonvej. Her har Randers Kommune som ved de andre kælkebakker sikret den med større halmballer ud mod vejen. Den meget stejle og lange bakke gør det muligt at opnå høj fart med kælken. På grund af Egebakkens popularitet som kælkebakke, bliver sneen dog hurtigt slidt væk fra den øverste del af bakken, hvis der ikke er kommet nysne.

•Ved skovene lige uden for Randers er der også gode muligheder for at køre på kælk. I Fladbro er der på den nærliggende golfbane både kælkebakker og langrendsterræn, som må benyttes om vinteren. I Fussingø finder man den gamle galgebakke, der har hjemsted for nogle af skovens ældste bøge, og byder på en fin udsigt over sø, skov og marker. Bakken er om vinteren blevet populær som kælkebakke, ikke mindst på grund af de smukke omgivelser.

Se videoen nedenunder...

Dagens Gossip

Dagens TV