Video: Se ulve-skelettet i vinterferien i København

Var det en ulv eller blot en forvokset hund, der blev fundet død i Nationalpark Thy?

Hele Danmark fulgte med i spænding, da dyret skulle DNA-testes. Og ja, den var god nok. For første gang siden 1813 er der dokumenteret tilstedeværelsen af en ulv inden for Danmarks grænser. Lige nu befinder ulven sig i dissektionen på Zoologisk Museum i København, hvor den skeletteres og konserveres. Fra vinterferien kan ulve-skelettet opleves på Zoologisk Museum.

Den danske ulv, en han på omkring 3 ½ år, viste sig at stamme fra en ulveflok i Østtyskland. Obduktionen kunne desuden afsløre, at dødsårsagen var en tumor i brysthulen.

- Vi har nu for første gang i 199 år ulv i Danmark. Og vi har et meget håndfast bevis på dens tilstedeværelse. Vi har gjort skelettet pænt i stand og monteret det, og derfor kan alle nu med egne øjne se, at det var virkelig var en ulv. Det er spændende for både videnskaben og for helt almindelige mennesker. Og det bliver fantastisk spændende at følge, hvad der sker i fremtiden på dette område, siger Hanne Strager, udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum.

Ulvens endestation

I videoen ’Ulvens endestation’ kan du mød kurator Hans Baagøe og konservator Abdi Hedayat i dissektionen på Zoologisk Museum, hvor ulven fra Thy bliver konserveret. De fortæller sidste kapitel i historien om ulven, og om, hvorfor museet indsamler sådanne dyr.

 

Dagens Gossip

Dagens TV