Video: Talkshow-vært tager fusen på falske fodboldfans

Han er børnenes værste mareridt - og nu har de voksne amerikanere også fået endnu en grund til at være irriterede på talkshow-værten Jimmy Kimmel.

Børnene hader ham, fordi han hvert år får forældre til at stjæle deres børns Halloween-slik for derefter at påstå, at de har spist det hele.

Men nu får de voksne noget af deres egen medicin.

Læs også: Se videoen: Dansk stjernefrø optrådte på stort amerikansk talkshow

For da det amerikanske VM-fodboldeventyr sluttede efter et 2-1 nederlag til Belgien, besluttede Jimmy Kimmel og hans kumpaner sig for at undersøge, hvor vilde det amerikanske folk i virkeligheden er med fodbold.

Konceptet kalder de for "Lie Witness News" - eller "Løgnvidne Nyheder" - og idéen er at få amerikanerne til at tale klogt om ting, der er det pureste opspind.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

- Vi fandt nogle folk på gaden, som hævdede, at de var store fodboldfans, og vi spurgte dem, hvordan de syntes, Landon Donovan havde spillet indtil videre, fortæller Jimmy Kimmel.

Men der var tale om et trickspørgsmål. For Landon Donovan, som betragtes som én af de største profiler på det amerikanske fodboldlandshold, blev ikke udtaget til slutrunden - men det vidste de fodboldglade amerikanere intet om.

Se den morsomme video hér:

Dagens Gossip