Video: Uffe Holm nedlægger Øgendahl med 'motherfucker-klejne'

Skrevet af Michael Lauritsen

23/12/2013

Dagens topnyheder

Uffe Holm vil ikke stå tilbage for Chili-Klaus. Derfor har han arrangeret en julesmagning i samme set up, som når den jyske peber-entusiast inviterer danske kendisser på prøvesmagning. Gæsten er den gode ven og komiker-kollega, Mick Øgendahl.

- Det er eddermame heavy duty, advarer Uffe Holm.

SE OGSÅ: Bubber kaster op hos Chili-Klaus

På bordet foran ligger en vaniljekrans, et honninghjerte og en selvdyrket 'motherfucker-klejne'. Og sidstnævnte er ikke til at spøge med.

- Jeg tør ikke sige, hvad der sker, hvis vi skal smage den, forklarer Uffe Holm.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Mick Øgendahl vil selvfølgelig ikke stå tilbage for tidligere gæster og går efter klejnen.

- Jeg spiser ikke kager - overhovedet, fortæller han og afslører dermed, at der venter en udfordring af de helt store.

Og nervøsiteten bliver ikke mindre, da Uffe Holm bekræfter, at 'super-klejnen' ligger helt i top i vindstyrke. Faktisk er den så skrap, at man ikke må røre ved noget efter, man har rørt ved den.

De to komikere kaster sig ud i det, og kort tid efter kommer de kraftige reaktioner. Øgendahl forsøger at dulme oplevelsen med et glas tis, der åbenbart også har fået vej til julestuen. Holm kan ikke holde klejnen i sig og må kaste op.

Både Holm og Øgendahl styrter til sidst ud af stuen. Desværre melder historien intet om, hvordan de to herrer har det i dag.

SE VIDEOEN HERUNDER: