Video: ZZ Top giver koncert i Aalborg

Det amerikanske band, ZZ Top, kommer til Skovrock i Skovdalen i Aalborg den 18. juni næste år. Her giver de en eksklusiv koncert.

Bandet er kendt for Texas-bluesrock og især i storhedstiden i 1980'erne havde de hits som "Legs", "Sleeping Bag" og "Gimme all your lovin'".

ZZ Top har holdt sammen i 45 år og de kendes på deres lange skæg.

De udgav sidste år albummet "La Futura" der af anmeldere er udråbt til det bedste album siden deres storhedstid i midt firserne. ZZ Top er ikke et band, der har forsøgt at forny sig gennem årene. Det ville også nærmest være helligbrøde, når nu de to langskæggede frontfigurer har gjort ZZ Top til et synonym for bluesrock.

De har heller ikke fornyet sig på "La Futura", men med superproduceren Rick Rubin bag pulten har de fundet ind til kernen af ZZ Top, fundet det sted hvor blusen gør mest ondt og og hvor riffene gynger med største kraft. De lyder mere bidske og upolerede nu, end de har gjort længe. Det er bluesrock fra hjertet.

ZZ Top slog for alvor igennem helt tilbage i 1973 med albummet "Tres Hombres" med hitsinglen "La Grande". Det er et nummer der holder den dag i dag, og det er som regel at finde på sætlisten. De storhittede i midt firserne med albummet "Eliminator" der ha vde hitsinglerne "Gimme All Your Lovin", "Legs" og "Sharp Dressed Man". Det er også derfra vi husker musikvideoerne med bilerne, de bikiniklædte kvinder og de pelsforede guitarer.

ZZ Top gæster Aalborg den 18. juni 2014. Billetsalget starter i morgen klokken 10.

Se musikvideoer med ZZ Top nedenunder...

Dagens Gossip