Vidne: Lærerinde og elev rørte ved hinandens kønsdele i klasseværelset

Den nu tidligere engelsk-lærerinde, Jenna Leahey, er sigtet for at have begået overgreb på en 16-årig elev på den skole, hun sidste år underviste på, Parsippany Hills High School i New Jersey. Det skriver dailymail.co.uk.

En ven af drengen måtte i vidneskranken fortælle videre, hvad den 16-årige, uintentionelt havde afsløret for ham: At han havde et forhold til sin 33-årige lærerinde.

Forholdet fandt sted i et halvt år; mellem januar og juni 2013. Først nu kommer sagen dog for retten.

Vennens forklaring stemmer overens med det, en fodboldtræner fra samme skole også fortalte i retten for nylig; at eleven og lærerinden havde et forhold, og at de bl.a. har “kysset, kælet og ‘fjollet rundt’ i Leaheys bil efter en volleyballkamp og i et klasseværelse”.

Ifølge vidnerne har drengen og lærerinden ikke haft samleje, men har udvekslet frække sms-beskeder og gjort “andre fysiske ting sammen”.

Beskederne har Leahey indrømmet at have sendt. Hun anklager omvendt drengen for at have været voldsom ved hende, da han forsøgte at røre hendes bryster og balder og forsøgt at få sin hånd i bukserne på hende.

Parrets relation begyndte, da lærerinden fik rollen som den person, der skulle hjælpe eleven gennem sorgen over hans tantes kræftsygdom og død.

Dagens Gossip