Vidne: Piger var oppe at køre efter overfald på mor med klapvogn

Skrevet af Lotte Sørensen

17/06/2013

Dagens topnyheder

Det fortæller politikommisær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi til Dagens.dk.

Den 34-årig mor blev overfaldet, da hun i fredags gik tur med sin 13 måneder gamle søn i klapvogn ad Bredkildegade i Risskov.

Pludselig stod tre piger foran hende. De råbte af kvinden og med en saks klippede de store totter af hendes hår og huller i hendes jakke.

- Fucking danskertøs, råbte de blandt andet.

De tre piger, der stod bag overfaldet blev beskrevet som 14-17 år gamle og arabiske af udseende. De to med sort skulderlangt hår, den sidste med lysebrunt hår.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Et vidne har siden meldt sig og giver flere detaljer om pigernes udseende.

En kvinde kørte forbi stedet umiddelbart efter overfaldet. Her så hun de tre piger, der virkede ophidsede. Hun troede, at de måske var faret vild og rullede derfor vinduet ned og forsøgte at komme i kontakt med dem. Det lykkedes dog ikke, og pigerne stak af fra stedet.

Den ene pige havde lyserødt joggingsæt på, den anden en beige trøje med et brunt zigzag-mønster. De havde begge mørkt krøllet hår, mens den sidste havde lysere hår.

Politiet hører gerne fra folk, der kan hjælpe dem på sporet af de tre piger.