Vidner efterlyses til mislykket Fakta-røveri

Fredag den 31. oktober omkring klokken halv ti om aftenen, henvendte en røver sig i Fakta, Hjallesevej i Odense.

Manden forsøgte at true sig til kontanter fra kassen med en skruetrækker som våben Med en skruetrækker forsøgte han at true sig til kontanter fra kassen.

Men hvad røveren åbentbart ikke vidste, var, at butikken anvender et Safepay-system, så kassemedarbejderen havde ikke adgang til pengene.

Gerningsmanden måtte derfor flygte fra stedet uden udbytte.

Gerningsmanden beskrives af politiet og vidner som:

- Mand, 170-180 cm, almindelig kropsbygning. Han var iført en grå cardigan med blå/lilla lynlås, brunlig hættetrøje, sorte løbehandsker af mrk. Craft, grå "håndværker"-bukser og sorte Nike Shox med hvidt logo.
Desuden var han bevæbnet med en orange/rød skruetrækker.

Politiet søger vidner, der kan genkende gerningsmanden ud fra beskrivelsen og overvågningsbillederne.

- Vi hører også meget gerne fra vidner, der var til stede i butikken under røveriet. På overvågningsbillederne ses en mand i grøn termojakke være meget tæt på røveren. Denne kunde vil vi meget gerne høre fra, udtaler politikommissær ved Fyns Politi, Michael Lichtenstein.

Èt af billederne herunder viser vidnet til manden i den grønne termojakke, som politiet gerne vil høre fra.

Kl. 2047 samme aften var Rema 1000 på Hjallesegade også udsat for et røveri.

- Umiddelbart mener vi ikke, at der er tale om den samme gerningsmand. Beklædning, maskering og bevæbning adskiller sig. Der er intet, der på nuværende tidspunkt forbinder de to røverier, afslutter Michael Lichtenstein

Dagens Gossip

Dagens TV