Vidner søges: Fire teenagere bag røveri mod tankstation

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/05/2013

Mest læste i dag

En Shell-tankstation på Grenaavej i Risskov blev natten til torsdag klokken 03.40 udsat for røveri. To maskerede personer løb ind i forretningen, hvor den ene med en kniv truede ekspedienten til at udlevere et kontantbeløb fra kasseapparat samt cigaretter. Det oplyser Østjyllands Politi.

Under røveriet ventede to andre personer udenfor forretningen. Efter røveriet flygtede de fire unge mænd til fods mod Vestre Strandallé.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

De fire røvere beskrives som:

A. 14 til 16 år, cirka 165 cm høj, almindelig/spinkel af bygning og lys i huden. Han var iført mørk sweatshirt med skrift på brystet ”SPORT H2O”. og fra  højre ærme til skulder en bred grøn stribe samt tilsvarende rød stribe på modsatte ærme. Mørkeblå cowboybukser og sandfarvede sko. Røveren var maskeret med hvidt halstørklæde for ansigtet og løs mørk hætte. Han medbragte sort rygsæk og truede ekspedienten med en gennemfarvet limegrøn kniv.

B:  14 til 16 år, cirka. 165 cm høj, spinkel af bygning og lys i huden. Han var iført mørk Adidas træningstrøje med hvid gennemgående lynlås foran samt tre hvide striber fra ærme til skulder. Hvide sko. Røveren var maskeret med sort hue, som var trukket over ansigtet.

C: 14 til 16 år, cirka 165 cm høj og spinkel af bygning. Han var iført knælang, grå dunjakke, mørke busker, mørke kondisko. Røveren bar hvide handsker og var maskeret.

D. 14 til 16 år, cirka 165 cm høj, spinkel af bygning og lys i huden. Han var iført sort hættetrøje med ca. 30 x 30 cm rødt motiv på brystet, grå kasket med NY logo, sorte Adidas bukser med 5 smalle hvide striber på ydersiden, mørke Nike sko med hvidt Nike logo på ydersiden samt hvid sål. Røveren bar hvide handsker.

Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefon 114.