Vidste du: 125 procent danske unge er på Facebook

En ny undersøgelse omkring Facebook, der hedder "Danmark på Facebook 2013", viser mange overraskende ting.

Blandt andet konkluderes det, at 125 procent af de unge er på Facebook.

Granskning af Facebooks nyeste statistik viser nemlig, at cirka 820.000 danskere i alderen 16-24 har en profil på det sociale medie. Det er 170.000 flere danskere, end der overhovedet lever ifølge Danmarks Statistik. Og hvordan kan det så lade sig gøre?

- Der kan være flere forklaringer på fænomenet. En er, at flere unge danskere har været på Facebook længe, før de fyldte 13 år, hvorfor de på grund af Facebook-politikken har måttet camouflere sig under påskud af at være ældre, end de i virkeligheden er. Og som tiden går, figurer alle disse nu i grupperingen 16-24 år. En anden er, at flere og flere slet og ret lyver sig yngre, end de i virkeligheden er, fortæller Sebastian Gullak, CEO hos Atcore, der står bag undersøgelsen sammen med Komfo.

"Danmark på Facebook 2013" introducerer læseren for mange finurlige konklusioner. Vidste du eksempelvis, at..

· De 55-64 årige udgør et markant større brugersegment end de 13-15 årige?

· Den gennemsnitlige dansker har 214 venner, sender 19 beskeder ugentligt og synes godt om tre ting dagligt?

· Lego med 5,7 millioner fans er den største danske virksomhed på Facebook?

· Bandet Volbeat med 1,2 millioner fans er den femtestørste danske virksomhed på Facebook?

· Danmark har i alt 3,2 millioner brugere på Facebook, hvilket gør os til den 13. største nation målt procentuelt i forhold til indbyggertal?

Dagens Gossip