Vigtig sejr for Iraks hær ventes inden for få døgn

Skrevet af admin

14/03/2015

Mest læste i dag

Irakiske styrker vil inden for 72 timer befri den vigtige by Tikrit for Islamisk Stat (IS), siger en talsmand for militæret.

Erklæringen kommer efter, at en række medier i flere døgn har rapporteret om, at Islamisk Stat taber terræn i regionen.

En ledende politimand har tidligere sagt, at de irakiske sikkerhedsstyrker har vundet kontrol over halvdelen af storbyen.

- Vi er ved at omringe de bevæbnede grupper i byens centrum, og vi bevæger os langsomt frem mod dem, sagde han og henviste til, at der lagt mange miner og sprængstoffer ud i byen.

- Vi anslår, at der lagt sprængstoffer ud omkring 10.000 steder, sagde han.

De militante fra Islamisk Stat er i klart undertal og forsvarer sig med et netværk af improviserede minefælder, vejsidebomber og snigskytter. Fra tid til anden kører en selvmordsbomber en bil fyldt med sprængstoffer ind mod de fremrykkende sikkerhedsstyrker.

Irakiske regeringssoldater, der støttes af shiamuslimske militser, gik onsdag ind i bydelen Qadisiyah i Tikrit. Iraks militær indledte en stor offensiv mod jihadisterne i IS for 10 dage siden.

Over 30.000 regerings- og militssoldater deltager i offensiven, som er den største, siden IS erobrede store områder i Irak sidste år.

Både almindelige styrker og luftenheder deltager i offensiven, og regeringssoldater, politistyrker og militssoldater er nu gradvist ved at overtage Tikrit, som var Saddam Husseins fødeby.Byen ligger i et overvejende sunnimuslimsk område 160 kilometer nord for Bagdad.Tikrit har både stor strategisk og symbolsk betydning, og for den irakiske hær er byenet springbræt for videre planer om at genindtage Mosul.

Tikrit blev indtaget af IS i maj 2014, da den ekstremistiske gruppe fik hjælp af militante irakiske sunnimuslimer, som kæmper mod den shiamuslimsk-dominerede regering i Bagdad.

/ritzau/AFP