Viktor Axelsen sender europamesteren ud på hjemmebanen

Viktor Axelsen fik en flot skalp onsdag aften, da han i første runde af badmintonturneringen Denmark Open vandt 21-13, 22-20 over den tyske europamester Marc Zwiebler.

På hjemmebanen i Odense overtog Axelsen styringen i første sæt fra stillingen 2-2. Den 19-årige dansker førte sikkert resten af sættet.

Det så også godt ud for Axelsen i andet sæt, hvor han var foran 11-8. Men så vandt Zwiebler fem point i træk, og Axelsen begyndte at vise frustrationer.

Efter en tabt duel smækkede Axelsen bolden i nettet, men undskyldte dog sin handling hurtigt bagefter.

Det lignede et tredje sæt, da Zwiebler havde to sætbolde ved 20-18, men så vandt Axelsen fire bolde i træk og dermed opgøret.

I anden runde venter en ordentlig mundfuld for Axelsen i form af den topseedede verdensstjerne Lee Chong Wei fra Malaysia.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip