Viktor Fischer skifter til Premier League-oprykker

Efter sommerferien skal landsholdsspilleren Viktor Fischer spille for Premier League-oprykkeren Middlesbrough.

Han har indgået en treårig aftale med klubben, bekræfter han over for Ritzau ved landsholdets træning i Helsingør torsdag.

- Jeg har skrevet med Middlesbrough i går (onsdag, red.), siger angriberen.

Spørgsmål: Hvordan er det at have fremtiden på plads?

- Det er rigtig rart. Det er en stor klub i måske den allerstørste liga.

Spørgsmål: Har Premier League været drømmedestinationen?

- Jeg har altid drømt om at spille for de største klubber i England. Nu starter jeg i Middlesbrough, som på det her tidspunkt for mig er en stor klub, og der venter nogle store udfordringer.

Spørgsmål: Var det tre eller fire år, du havde skrevet kontrakt for?

- Tre år.

Dermed er der sat punktum for fem år i Ajax, som han skiftede til i sommeren 2011 efter at have været ungdomsspiller i FC Midtjylland, AGF og Lyseng.

Viktor Fischers kontrakt stod først til at udløbe i Ajax efter næste sæson, så englænderne skal betale en overgangssum for danskeren.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip