Vil af med sin mødom: Vind et knald med Catarina i tv-show

Tre gange har hun forsøgt at sælge sin mødom på nettet. Men nu giver Catarina Migliorini op. Sådan da.

I stedet planlægger den 21-årige brasilianer, ifølge Huffington Post, at udlodde sin blomst i et nyt tv-show kaldet 'There's Something About Catarina'.

Her skal 20 mænd fra hele verden konkurreret om at få lov at levere den unge kvindes første seksuelle oplevelse. Derudover er der en præmie på en million dollars, lyder det.

Programmet er dog fortsat i planlægningsfasen.

SE BILLEDERNE: Disse kvinder sælger deres mødom

Catarina Migliorini forsøgte første gang at sælge sin mødom i oktober 2012. Det blev fulgt i dokumentaren Virgins Wanted.

Angiveligt var der et vinderbud fra en japaner, som lød på 780.000 dollars. Det blev dog aldrig til noget, fordi den 21-årige blev i tvivl om, hvorvidt japaneren var ægte.

Siden er to andre auktioner gået i vasken.

Selvom der endnu ikke er kommet en dato på, hvornår programmet om Catarina Migliorini går i luften, så kan man allerede nu tilmelde sig via denne side.

Dagens Gossip