Vil dræbe dyr: Hvem har lagt disse forgiftede kødboller ud til hunde og katte

Borgere i San Francisco ved den amerikanske vestkyst skal lige nu passe på, når de lufter deres dyr i byens parker.

Politiet advarer nemlig om forgiftede kødboller, der tilsyneladende er lagt ud for at dræbe kæledyr.

I weekenden blev der fundet mere end 30 mistænkelige kødboller flere forskellige steder i byen, og kødbollerne skal nu undersøges nærmere.

Dyreværnsfolk fortæller til lokale medier, at kødbollerne er fundet i buske og parker, hvor folk normalt lufter dyrene.

Man har en mistanke om, at gerningsmanden har blandet giften stryknin i kødbollerne. Det er det stof, man bruger til at slå rotter ihjel med.

Tilbage i 2013 blev der tilsvarende fundet flere hundrede forgiftede kødboller i San Francisco, og de kostede mindst en hund livet, mens andre dyr blev syge.

Der blev samtidig udlovet en dusør på omkring 30.000 kroner, men gerningsmanden blev aldrig fundet.

Nu frygter myndighederne, at han er på spil igen.

Dagens Gossip

Dagens TV