Vil du leve længe? Så skal du bare give den gas

Vi passer sådan på med at spise for meget, for lidt, forkert eller noget helt fjerde. Vi må ikke ryge, drikke, dyrke for meget eller for lidt sex og tusind andre ting, som vi forpustet prøver at leve op til for at leve det ’rigtige’ liv længe. Men nu skriver The Telegraph, at ny undersøgelser fra University College London viser, at du grundlæggende skal nyde livet for at blive gammel på den gode måde.

Derfor er en gåtur god mod kræft. Læs hvorfor på familiejournal.dk

Er du glad går det nemmere

Hvis bare du er glad og nyder livet, så bliver din alderdom sundere, viser undersøgelsen. Den peger også på, at glade folk er sundere og mere raske.

Er du pensionist vil du også opleve, at er du glad for livet og ikke deprimeret, så er det nemmere at komme ud af sengen, få tøj på og tage et bad.

Din kost er vigtig, hvis du har diabetes 1 og 2. Se på familiejournal.dk hvordan du får styr på den

Som modsætning viser undersøgelsen at ikke-glade mennesker har dobbelt så stor risiko for at udvikle sundhedsmæssige problemer som dårligt hjerte, kræft, slagtilfælde, diabetes og gigt.

En glad gammel trives

Doktor Andrew Steptoe fra University Colle London, hvor studierne er foretaget, siger:

- Undersøgelsen viser, at ældre mennesker som er glade og nyde livet mere, ældes langsommere fysik.

Han forklarer, at de glade ældre blandt andet er mindre tilbøjelige til at skære ned på dagligdagens aktiviteter og at de faktisk også holder et højere gå-tempo end de, der ikke er særlig glade.

De mennesker som har været med i undersøgelsen har gennemgået en masse tests, spørgsmål og interviews. Og det understøtter altså hvad også tidligere undersøgelser har vist, at glade ældre har større overlevelsesevne end de ikke-glade.

- Vores resultater er yderlig et bevis for, at livsnydelse er relevant for de ældres handicap og mobilitet…og bestræbelser på at forbedre deres trivsel kan være en fordel for samfundet og sundhedssystemer, siger doktor Andrew Steptoe.

Af Mette Skøtt, familiejournal.dk/Newsdesk, Aller Media

Dagens Gossip