Vil hjælpe sin kone gennem en svær tid: Overrasker med liste over alt det, han elsker ved hende

Da en kvinde kom hjem fra en rejse, fandt hun den fineste besked fra sin mand i deres fælles soveværelse.

På et stort spejl i rummet havde han skrevet en liste over alle de ting, som han elsker ved hende. Det skriver Metro.

Det er brugeren mollywho, som har lagt billedet på det sociale medie Imgur med teksten:

- Jeg har været deprimeret på det seneste. Min mand lader heldigvis til at forstå det der med 'i medgang og i modgang'.

- Jeg har haft virkelig meget om ørerne på det seneste. Har forsøgt at blive forfremmet på arbejdet. Er lige blevet gift. Havde ikke råd til et bryllup. Har meget lidt familie. Har problemer med vennerne og så videre og så videre. Men pointen er, at midt i alle kampene har min mand ustoppeligt forsøgt at gøre mig glad, skriver mollywho på Imgur.

Hun fortsætter med at fortælle, at hun ikke har været den nemmeste person at være omkring, ikke mindst fordi hun er ramt af psykisk sygdom, men:

- Han holder min hånd, og han gør sit bedste.

Herunder kan du se den søde liste.

(Sådan én fortjener alle at komme hjem til - bare en gang imellem)

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip