Vil knalde sygeplejersken: Derfor elsker vi frække kostumer

En uskyldig skolepige, en autoritær politibetjent eller en fræk bondepige. Nettet boomer med tilbud på sexkostumer, der kan tilsætte lidt ekstra kryderi til strabadserne i soveværelset. Og vi danskere er så vilde med at klæde os ud til sjov og ballade på lagnerne, at de frække kostumer bliver flået af hylderne.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Det mærker man i webbutikken Kostume-4you.dk blandt andre. De pirrende outfits går nemlig som varmt brød.

- Der er meget stor interesse. Og det er absolut stigende. Vi sender 20-30 frække kostumer ud af døren om dagen, fortæller indehaver Hanne Buggild til Dagens.dk.

SE OGSÅ BILLEDERNE: Her er verdens frækkeste kvindelige soldater

Ifølge hende er det klassikere som sygeplejersken, bunnypigen og skolepigen, der hitter mest. Men andre - og mere overraskende - kostumer vinder frem.

- At være klædt ud som en tegneseriefigur hører måske til ovre i den lidt mere spøjse afdeling. Men for nylig ringede en mand og fortalte, at han synes, at det kunne være noget af det mest fantastiske, hvis hans kæreste var klædt ud som Minnie Mouse, siger Hanne Buggild.

Trend og leg

At flere og flere kaster sig ud i leg med kostumer, kan sexolog Christina Tatarczuk nikke genkendende til. Ifølge hende er der to faktorer, der gør sig gældende.

- Det er en trend. Hvis man hopper ind på butikken narremissen.dk's Facebook-side, så har de mere end 150.000 fans. Så det breder sig vidt, og vi påvirker hinanden, siger hun til Dagens.dk.

Men danskerne er også blevet mere frigjorte, mener hun.

- Joan Ørting har lært os, at det er okay, vi er seksuelle væsner. Jeg har været til poltearbender i Jylland med meget troende piger, hvor det er endt med, at de har siddet og fortalt hinanden om, hvilke kostumer de har hjemme i skabet, forklarer Christina Tatarczuk.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver vi mere liderlige om sommeren

Og kostumerne kan, ifølge sexologen, ligefrem være en hjælp.

- Man bliver mere legesyg og fri. Det er en fantastisk måde at komme ind i nogle roller. Hvis man for eksempel godt kunne tænke sig at lege med noget dominans, men har det svært med at gøre det som sig selv, kan man jo klæde sig ud som politibetjent. På den måde kan vi slå os løs, siger Christina Tatarczuk.

FÅ FORKLARINGEN: HER ER DANSKERNES FAVORITKOSTUMER:

Dagens Gossip