Vil spare p-bøden: Mange bilister fjerner nummerpladerne når de parkerer

Parkering. Foto: Netnyhederne.dk

I København er det blevet et stort problem, at mange bilister simpelthen tager nummerpladerne med når de parkerer bilen.

Fidusen er tilsyneladende ret udbredt, for det er sket mere end 1.000 gange på godt et år.

Faktisk har parkeringsfolkene i byen registreret 1.366 parkerede biler uden nummerplader siden nytår 2010, skriver 24timer.

Bliv ven med netnyhederne på Facebook - og læs de gode debathistorier

- Et er, at vi i Parkering København kæmper med dette tiltagende problem. Noget andet er, at samfundet har et problem, når flere vælger på denne måde at snyde fællesskabet, siger Anders Møller, der  er direktør i Parkering København, til avisen.

Problemet er alvorligt, fordi disse bilister tager pladserne fra de lovlydige, der gerne vil have en parkeringsplads, og betale for den.

Samtidig generer de parkerede biler uden nummerplader også trafikken, fordi de blandt andet parkeres ved busstoppesteder og andre uheldige steder.

Og selvom det lyder smart at stille sin bil, tage nummerpladerne med, og så gå på arbejde, ja så er det ulovligt.

Man må nemlig ikke parkere en bil uden plader, og politiet når ofte at fjerne disse biler før ejeren når til fyraften.

Dagens Gossip