Vilanova ønsker at fortsætte i Barcelona i et andet job

Det sker i et åbent brev på klubbens hjemmeside.

- Den behandling, jeg ifølge lægerne er nødt til at gennemgå, kan jeg ikke forene med at dedikere mig 100 procent til de opgaver, der følger med som træner for FC Barcelona, skriver Tito Villanova.

Det er en sjælden kræftsygdom i struben, der tvinger den 44-årige spanier til at stoppe som cheftræner i klubben. Alligevel har Tito Vilanova ikke tænkt sig at slippe FC Barcelona helt.

Han håber trods sygdommen, at han i fremtiden vil kunne arbejde for den katalanske storklub i en anden funktion. 

- Men jeg vil fortsat være her og fortsætte med at arbejde med andre opgaver for den klub, jeg elsker så meget, skriver Tito Vilanova.

Nyheden om Tito Vilanovas stop fik lørdag Barcelona til at aflyse en ellers planlagt træningskamp mod polske Lechia Gdansk.

Dagens Gossip