Vild biljagt kostede skraldespand og hæk livet

Det kunne være gået helt glat da hele seks politibiler i går eftermiddag jagtede en sølvgrå BMW i området ved Bylderup-Bov, skriver Globus Guld.

Ifølge jv.dk begyndte jagten i Løgumkloster og endte brat i Bylderup-Bov. Her mistede føreren kontrollen over bilen og den endte i en hæk på en privat grund.

Ifølge avisen var føreren af bilen en 34-årig mand fra Aabenraa-området.

Årsagen til jagten var at en patrulje havde spottet bilen og tjekket nummerpladerne. Det viste sig at de ikke hørte til den BMW de sad på. Derfor ville politiet også se om bilen nu også tilhørte føreren.

Ingen kom noget til ved den voldsomme biljagt - lige ud over hækken og en skraldespand.

Dagens Gossip