Vild cirkus-panik i Nordsjælland: Tre elefanter stak af fra Arena

Lørdag eftermiddag snusede tre store cirkuselefanter til friheden.

Det skriver BT.dk.

Elefanterne kommer fra Cirkus Arena, som i går gav forestilling i den sjællandske by Vedbæk.

Men om eftermiddagen så de pludselig deres snit til at stikke af fra deres indhegning.

LÆS OGSÅ: Cirkus-panik på Langeland: Heste og elefanter stak af fra Arena

De tre elefanter løb i hver deres retning, fortæller eventmager Sean Fitzgerald Coard til BT. Han havde netop været henne for at kigge på cirkuselefanterne med sin tre-årige søn, William, da han på vej tilbage til bilen hørte nogen råbe “Elefanterne kommer, elefanterne kommer!”.

- Men jeg tænkte ikke videre over det. Så begyndte folk at råbe og løbe væk derfra og hoppe ind i deres biler og op på deres cykler for at komme væk. Så ser jeg pludselig, at én af elefaterne kom løbende ud på vejen, siger Sean Coard.

Efterfølgende viste det sig, at elefanternes indhegning var væltet, og de tre elefanterne tog flugten hver sin vej.

Cirkuspersonalet løb straks efter de vildfarne dyr, men først, da elefantdomptøren kom på banen, lykkedes det at få de tre dyr tilbage bag deres hegn. 

Det er anden gang denne sommer, at det lykkes for elefanter at stikke af fra Cirkus Arena. Den 10. juli skete det på Langeland, hvor seks heste og tre elefanter flygtede fra deres indhegning. Episoden førte til, at en af hestene kom til skade og måtte aflives

Dagens Gossip