Vild med dans-par fejrer babylykke

Skrevet af admin

20/01/2015

Mest læste i dag

Tiden flyver af sted, når man har travlt.

Og det må man sige, at parret Silas Holst og Johannes Nymark har haft det seneste halve år. Ud over en fyldt arbejdskalender, blandt andet i forbindelse med Vild med dans, har de to nemlig haft travlt med bleskift, godnatsang og sutteflasker.

Det dansende ægtepar blev nemlig forældre til en lille pige ved navn Maggie My i september sidste år. Tirsdag er det således fire måneder siden, de to kunne kalde sig fædre for første gang.

Og at den store dag nu ligger så langt tilbage, forstår de slet ikke.

- Tænk, at det allerede er fire måneder siden, at denne lille, smukke pige kom til verden. Vildt. Tillykke lille Maggie, skriver skuespilleren Johannes Nymark på sin Instagram-profil sammen med et billede af ham og deres lille guldklump.

Men selvom der egentlig er hele otte måneder til den 20. september, og altså Maggie Mys rigtige fødselsdag, skal det runde hjørne på fire måneder da alligevel fejres.

Danseren Silas Holst, der også har lagt et billede op af datteren på sin Instagram-profil, har derfor heller ikke sparet på hurra-ord og lykønskninger i sin opdatering.

 - Fire måneder gammel i dag. Hurra, skriver Silas Holst på Instagram sammen med et billede af den lille guldklump og hashtags med ord som: "Mit livs kærlighed", "det går så hurtigt" og "syv kilo".

Silas Holst og Johannes Nymark har fået datteren Maggie My sammen med veninden Louise Mahnkopf.

Se billederne her:

http://instagram.com/joe_ny/?modal=true

http://instagram.com/silasholst/?modal=true

Newspaq