Vild med dans-værtinde: Jeg skal giftes

Den populære tv-værtinde Sarah Grünewald, der i efteråret guidede kendisser og seere gennem Vild med dans, skal snart selv fremføre en meget speciel dans.

Hun skal nemlig danse brudevals, for tv-værtinden har sagt ja til at gifte sig med sin kæreste Rasmus Backhaus, der til daglig er dj og tekstforfatter.

- Jeg sagde ... JA!, skriver Sarah Grünewald på sin Facebook-profil, hvor hun ved hjælp af en stribe hashtags fortæller sine mange venner og fans på det sociale medie, at dagen var den smukkeste, hun nogensinde har oplevet, og at kærligheden til den vordende gom er stor.

- Uendelig kærlighed, jeg elsker dig, skriver hun til sin udkårne.

Rasmus Backhaus har tidligere fortalt til Newspaq, at han første gang mødte tv-værtinden til en fest, og efterfølgende inviterede hende på en date hjemme hos sig selv. Parret blev hurtigt kærester, og har kendt hinanden i knap et år.

Newspaq

Dagens Gossip