Vilde billeder: Pensionist pynter æbletræ med 10.000 påskeæg

Nogen siger, at det er påskeharen, der kommer med påske æg. Andre hævder, at de vokser på træerne.

Og hvis du har besøgt Volker Kraft i Saalfeld i det østlige Tyskland, vil du sandsynligvis hælde til den sidste forklaring.

I påsken 1965 hængte Volker Kraft første gang 18 æg op i sit unge æbletræ. År efter år er antallet steget, og ved påske i fjor var træet udsmykket med 9.800 æg dekoreret med alt fra pailletter til muslingeskaller.

Denne gang har Kraft nået 10.000 - og det bliver ikke højere, fortæller han.

- Det kommer ikke til at stige, fordi jeg ikke har mere lagerkapacitet, siger den 76-årige pensionist.

- Ellers skal jeg sove med æggene, konstaterer han.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Volker Krafts træ er blevet en turistattraktion, der trækker tusindvis af mennesker til hvert år. Udsmykning af træer med farvede æg til påske er en tradition i Tyskland, men det plejer at være langt mindre omfattende.

Kraft startede med plastik-æg, men senere begyndte han at bruge almindelige æg. Familien har hjulpet ham produktionen af påskeæg.

- Du kan se, hvad man kan nå på 47 år, når træet vokser, konen blæser æggene, og børnene maler, siger han.

Se de vilde billeder her:

Dagens Gossip